Interesser du dig for analysearbejde i en branche med grøn omstilling?

– og interesserer du dig for sammenspillet mellem biologi og kemi?

…så mangler vi dig.

Til vores laboratorium i Silkeborg søger vi ASAP en profil med kompetencer og interesser inden for biogasrelaterede analyser og test. Vi tilbyder et spændende og varieret job i en særdeles dynamisk virksomhed med højt til loftet.

Du vil komme til at arbejde sammen med nogle af branchens bedste folk på et stærkt og uformelt hold, og vi er indstillet på at investere i dig samt at udvide din pallette af kompetencer og viden.

Jobbet:

Som ansat i laboratoriet hos Nordic Green Engineering får du mulighed for at arbejde med:

  • Generelt laboratoriearbejde
  • Cuvettetest og spektrofotometri
  • Gaskromatografi- analyse
  • Databehandling
  • Metanpotentialetest
  • Udvikling af værktøjer og metoder
  • Projektarbejde ifm. tværfaglige udviklingsprojekter

Vi søger en medarbejder til en stilling på 30-37 timer/ugen. Vi er fleksible omkring planlægningen af arbejdstiden samt mødetider.

Profil:

Da vi servicerer kunder med relation til biogas, drømmer vi om en profil med basal viden om kemi/laboratoriearbejde og et struktureret mindset, der kan bevare overblikket og evnen til at håndtere måledata. Derudover er du udadvendt og god til at arbejde selvstændigt. Din baggrund kunne være laborant, jordbrugsteknolog, procesteknolog, professionsbachelor i laboratorie-og fødevareteknologi o.l.

Løn:

Efter kvalifikationer

Fanger dette din interesse, eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Louise Nørremark på

e-mail:  lhn@dknge.dk el. Ring på +45 53 38 14 00  

Send os lidt om dig selv snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig.