Bliv vores næste grønne fagekspert
Som medarbejder i Nordic Green Engineering bliver du en del af et team, som stræber efter optimale løsninger, der bidrager til den grønne omstilling og går op i at gøre en forskel både for miljøet og for diverse virksomheder.
Vi har store ambitioner, og du vil fra dag ét blive mødt med udfordringer og muligheder for at udvikle dig i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Vores team består af passionerede fageksperter med bred ekspertise og erfaring indenfor rådgivning, myndighedsområdet, sikkerhed og certificering indenfor den grønne omstilling.
Du vil blive en del af et team, som har travlt med at sikre effektiv og rentabel biogasproduktion på eksisterende og nyetablerede biogasanlæg samt sørger for, at myndighedsgodkendelser af sikkerheden og miljøet i forbindelse med produktionen.
Lyder det som noget for dig?
Hvordan er det at være en del af Nordic Green Engineering?
Vi skaber resultaterne sammen
Resultater og trivsel går hånd i hånd. Derfor har vi et stort fokus på at sikre vores medarbejderes trivsel på arbejdspladsen.
Vi løfter i flok og danner sammen de optimale rammer for at videreudvikle virksomheden og bidrage til at skabe en grønnere fremtid.
Innovation er i vores DNA
Som markedsledende virksomhed, når det kommer til rådgivning omkring biogas, myndighedsarbejde, sikkerhed, miljø og bæredygtighedscertificering af biogasproduktion i Danmark, sætter vi en ære i at gå forrest i branchen.
Vi har brug for skarpe hoveder, som tør tænke ud af boksen og komme på nye idéer og tiltag, der skaber værdi for vores kunder.
Faglighed og vidensdeling er vigtigt
Vi er stolte af vores faglighed. Vi sikrer innovation og udvikling gennem løbende uddannelse og ugentlig vidensdeling mellem kollegaer.
Derudover er vi gennem vores kurser og ERFA-møder facilitator for et stort netværk i biogasbranchen, igennem vores kunder og samarbejdspartnere. Her er der er rig mulighed for faglig sparring og erfaringsudveksling.