Vores historie
2013 – Etablering
Under navnet Dansk Biogasrådgivning blev vi i 2013 etableret med det formål at levere specialistrådgivning i biogassektoren. I spidsen for etableringen stod biolog Nicolaj Ørskov Olsen, som er medejer i virksomheden. Dansk Biogasrådgivning blev stiftet som et datterselskab til Dansk Energirådgivning A/S.
2017 – Fusion
I 2017 blev Dansk Biogasrådgivning en del af Dansk Energirådgivning A/S. I forbindelse med fusionen bibeholdt Dansk Biogasrådgivning sit eget velkendte brand.
2019 – GreGas
For at imødekomme den stigende efterspørgsel på biogasrådgivning syd for grænsen, stiftede Dansk Energirådgivning i 2019 et datterselskab i Tyskland; Gregas. Navnet GreGas kommer af Green Gas Assistance.
Sidenhen er GreGas blevet en tæt samarbejdspartner, da virksomheden nu står på egne ben.
2020 – Selvstændigt selskab
For at skabe de bedste vilkår for fortsat vækst inden for både biogas- og energiområdet, valgte ejerskabskredsen i Dansk Energirådgivning A/S at igangsætte en opsplitning af virksomheden i 2020. Opsplitningen medførte, at Dansk Energirådgivning og Dansk Biogasrådgivning blev to selvstændige selskaber med separate ledelser.
2021 – Nyt domicil & vi ændrer navn til Nordic Green Engineering
I forbindelse med opsplitningen fra hovedselskabet Dansk Energirådgivning, flyttede Dansk Biogasrådgivning d. 16. april 2021 ind i et nyt domicil på Bohrsvej 5 i Silkeborg.
Den nye lokation giver mulighed for endnu bedre laboratorie-samt kontorfaciliteter, som skaber rammerne for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
Den 1. september 2021 skiftede Dansk Biogasrådgivning navn til Nordic Green Engineering som led i at styrke organisationen og videreudvikle vores kerneforretningsområder, herunder biogas-service, myndighedsbehandling, sikkerhedsdokumenter og bæredygtighedscertificering.